Ifølge en ny dokumentarfilm blev håndgranater fra Blekingegadebanden i december 1987 brugt ved en tysk terroraktion mod en militær café i Barcelona. Ved angrebet blev én person dræbt og ni andre såret.
For nogle uger siden havde jeg besøg af den tyske dokumentarfilm-instruktør Egmont R. Koch og hans filmhold. Koch havde nemlig under arbejdet med en dokumentar om formodede RAF-terroristers bombedrab på en tysk bankdirektør i 1989 opdaget en forbindelse mellem de tyske terrorister og den danske Blekingegadebande.
Min bog er også udkommet på tysk, og derfor henvendte Koch sig til mig allerede først på sommeren. Nu ville han gerne have mig til at fortælle om Blekingegadebandens tyveri af håndgranater, missiler og sprængstoffer fra et militært våbenlager i Sverige. Nogle af disse våben blev efter ønske fra bandens palæstinensiske arbejdsgiver, PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse), gravet ned i hemmelige lagre forskellige steder i Europa.
I forbindelse med sin research havde Koch hos det tyske kriminalpoliti fundet frem til, at håndgranater fra det svenske våbenlager var blevet anvendt ved to terroraktioner i Spanien.
I ’Blekingegadebanden 2’ har jeg allerede (i kapitlet ’Våbenjagt’) fortalt om gruppens tyveri i november 1982 mod militærlageret, der lå i skovene uden for den svenske by Flen. Udbyttet fra tyveriet var særdeles omfattende, bl.a. 34 panserværnsraketter, fodminer, plastisk sprængstof og kasser med i alt 120 svensk producerede håndgranater. Våbnene var bestilt af PFLP.
En del af disse våben blev syv år senere fundet i det hemmelige våbenlager i gruppens lejlighed i Blekingegade, mens andre efter aftale med PFLP var blevet gravet ned nær forskellige hovedstæder i Europa.
I september 1986 blev et af disse våbenlagre afsløret af den franske efterretningstjeneste. I Fontainebleau-skovene syd for Paris gravede efterretningstjenesten to metalkufferter op, indeholdende bl.a. fyrre kilo plastisk sprængstof og ti af de svenske håndgranater.
Da dansk politi tre år senere, i maj 1989, afslørede bandens hemmelige lejlighed med våbenlageret i Blekingegade, var der blandt de mange papirer også en præcis kørselsvejledning til våbenlageret i Fontainebleau. Fingeraftryk og håndskrift på vejledningen viste sig at være Torkil Lauesens.
Da jeg skrev ’Blekingegadebanden 2’, fortalte kilder i PET, at tysk politi mente at have fundet en forbindelse mellem våbentyveriet i Sverige og et mislykket terrorangreb mod officerer fra en NATO-base i den spanske by Rota i sommeren 1988. Under flugten efterlod terroristerne nemlig en taske med samme slags svenske håndgranater.
I 1999 indrømmede en tysk kvinde, Andrea Klump, at hun havde deltaget i terrorforsøget i Rota. Ifølge tysk politi havde kvinden forbindelse til terrorgruppen RAF, også kendt som Baader-Meinhof-banden. Under sagen kom det frem, at Klump havde samarbejdet om angrebet med PFLP gennem organisationens militære chef, Marwan El-Fahoum.
Marwan El-Fahoum var i firserne Blekingegadebandens faste kontakt i PFLP. El-Fahoum mødtes med gruppemedlemmerne flere gange, både i Danmark, Libyen og flere andre lande.
Egmont R. Koch har nu hos det tyske kriminalpoliti fundet oplysningerne om, at præcis den samme type svenske håndgranater også blev benyttet ved et langt mere vellykket terrorangreb året før.
Angrebet med håndgranaterne ramte en såkaldt USO-café for amerikanske flådeofficerer i Barcelona. Én person, hvis kæreste var gravid, blev dræbt og ni andre såret ved eksplosionen.
Ifølge det tyske kriminalpoliti, BKA, stammede håndgranaterne fra tyveriet i det svenske militærlager i Flen.
Både Bo Weimann og andre af Blekingegadebandens medlemmer har afvist, at gruppen havde forbindelser til RAF, og de har forklaret, at deres politiske strategi stod i stærk modsætning til de tyske terroristers. Det sidste er ganske givet rigtigt.
Men idet Blekingegadebanden etablerede våbenlagre for PFLP flere steder i Europa, har de samtidig mistet kontrollen med, hvad disse våben og sprængstoffer blev anvendt til.
PFLP og ikke mindst Marwan El-Fahoum, som var Blekingegadebandens føringsofficer, havde nemlig på samme tid forbindelser til en lang række vesteuropæiske terrororganisationer, heriblandt også RAF.
Ifølge Andre Klump blev terrorattentatet i Rota udført efter aftale med netop Marwan El-Fahoum.
Den tyske dokumentarfilm, ’Die Spur der Bombe’, blev første gang sendt på den tyske public service-kanal ARD mandag den 1. december kl. 23.30.
Filmen kan ses her: http://www.daserste.de/information/reportage-dokumentation/dokus/videos/die-spur-der-bombe-neue-erkenntnisse-im-mordfall-herrhausen-100.html
Klik på dokumentet nedenfor med forsiden og den relevante side fra et af det tyske politis rapporter om terrorsagen i Spanien:
