Klokken halv seks i eftermiddag bliver vi alle klogere på, om staten er i stand til på demokratisk vis at være kritisk over for sig selv. Jeg står i hvert fald klar ved Justitsministeriet i Slotholmsgade for at få udleveret et eksemplar af den 493 sider tykke beretning fra den statslige undersøgelseskommission, som gennem fire år har gravet i Blekingegade-sagen. Kommissionen har skullet opklare, hvorfor PET op gennem firserne aldrig videregav sin store viden om Blekingegadebanden til kriminalpolitiet.
Jeg håber virkelig på at blive positivt overrasket! Men på forhånd er jeg forbeholden: Jeg frygter, at statsapparatet vil have stærke grunde til fortsat at holde den rigtige forklaring hemmelig. Årsagen til min skepsis har jeg forklaret i min nye bog ’Nakkeskuddet’ – og her er et uddrag af kapitlet om Blekingegadebøgerne, inkl. et par af de centrale spørgsmål, som kommissionen er blevet bedt om at undersøge:
(Og til journalist-kolleger, som kunne være interesseret i min mening om beretningen: Jeg læser den lige først – og skal nok sige til, så snart jeg er færdig. Men mon ikke det først bliver tirsdag… )
