Da jeg første gang så Søren Svendsens fotografi af huset i Korsgade på Nørrebro, var jeg faktisk ikke i tvivl om, at forsidebilledet til min BZ-bog var fundet.
Billedet, der er taget den 23. april 1982, samler stemningen fra en af de gladeste perioder i BZ-historien og fortæller bedre end ord, hvorfor mange af de unge kom til at betragte BZ-fællesskabet som deres nye familie – ofte en mere nærværende og kærlig familie, end den de kom fra.
Historierne fra Korsgade-kvarteret var et af de skønneste kapitler i bogen at skrive. ’BZ’s forår’ kalder mange gamle husbesættere de måneder i 1982, da de i stort tal rykkede ind i forladte huse på indre Nørrebro og gav dem navne som Bazooka, Lille Fjer og Allotria.
Historien bag billedet:
Billedet viser den første besættelse på indre Nørrebro, som mere end noget blev BZ’ernes hood: Fredag den 23. april 1982 rykkede en større flok purunge mennesker ind i ejendommen Korsgade 25, som var dømt til nedrivning.
Besættelsen var på forhånd erklæret ikke-voldelig, og da politiet ankom, blev de budt på hjemmebagt kage. Da de første betjente lidt nølende tog imod tilbuddet, brød de unge ud i jubel og dans. Det kom ikke til sammenstød, og hen på aftenen rullede fyrre unge BZ’ere soveposerne ud.
Kort efter blev flere andre huse i Korsgade besat – mest kendt blev Allotria i nr. 45, hvorfra en flok BZ’ere otte måneder senere gravede en endnu mere berømt tunnel under gaden.
”Foråret 1982 var en fantastisk opblomstring for BZ, og for mange af os utvivlsomt den bedste tid i bevægelsen,” fortæller en af de unge i bogen om Korsgade-tiden.
Ikke kun i Korsgade, men i Stengade, Baggesensgade, Slotsgade og Blågårdsgade blev forladte huse de følgende måneder besat af for det meste ganske unge teenagere, som drømte om at leve et andet og friere liv end det kedelige småborgerlige.
”Vi følte os som nybyggere,” fortæller en af dem, der få dage senere var med til at besætte Allotria, også i Korsgade. ”Man kunne vade ind i alle de forladte huse og vælge et sted at bo. Og så slæbe en sofa eller lænestol udenfor og sætte sig midt på gaden. Der var en følelse af stor frihed og masser af dejlige mennesker. Vi ejede området, og stemningen var som det vilde vesten.”
Historien bag titlen:
Bogen kunne selvfølgelig kun hedde ’BZ’, men den fik også to undertitler:
’Et familiedrama’, fordi de fleste BZ’ere opfattede bevægelsen som en familie – på godt og ondt, som en af dem sagde. Og som i mange andre familier var den fyldt med drama, også da jeg 25 år efter, at det sidste besatte hus blev ryddet, ville skrive en bog om dengang: En vældig modstand rejste sig i familiens inderkreds.
’Du har ikke en chance – tag den!’ var et af de paradoksale slogans, som BZ’erne var gode til at samle op. Vi var dømt ’nå-generation’ i firserne, men det rettede BZ op på.
Da modstanden mod mit bogprojekt så mest massiv ud i efteråret 2014, sagde en af BZ’erne til mig: ”Du har ikke en chance.” Og så mindede han mig straks om fortsættelsen – ”tag den!”
Læs mere om den snørklede arbejdsproces og mit nutidige møde med BZ-familien andre steder på bloggen, f.eks. her:
BZ – en kærlighedshistorie
’BZ’ udkommer 4. oktober.
