HASH ER ET DÆMONISK STOF, som jeg sagde til min psykiater i morges. (Han spurgte nysgerrigt til potentialet i at bruge hash til at dæmpe angst.)
Og netop i denne hampe-høsttid er det vigtigt hele tiden at betone både de positive og negative effekter af at ryge den bevidsthedsudvidende plante.
Fornylig forsøgte jeg som potryger at forklare disse nuancer i et indslag i TV2s kriminalprogram ’Station 2’, og det førte til en del mails fra seere. Én af dem – med emneordet ”ØV!” – var så tankevækkende, at det førte til en dialog, som jeg har fået lov til at dele:

”Kære Peter Øvig Knudsen
Jeg har en søn på 17, som jeg i den grad har forsøgt at værne om for at han ikke skal begynde at ryge hash. Vi har så mange psykisk sårbare i vores familie, og min mor er tidligere misbruger af både stoffer, piller og alkohol. Han er en stærk og viljefast dreng, der gerne vil være med i flokken, men har haft svært ved at mange af hans bedste venner på gymnasiet ryger hash. Jeg er meget large som mor, han må gøre hvad han vil, være kærester med en dreng, få piercinger, gå i dame tøj … Men jeg er skrækslagen for hash, fordi vi har så mange forfærdelige skæbner af misbrug i vores familie. Da jeg så Station 2 sammen med ham i går, stak det i mit moderhjerte, da du sagde, at “alle unge med livskraft, skal da prøve hash”. Jeg så jo programmet med ham, han har kendskab til dig, og ser op til dig og har respekt for dit arbejde. Min søn har så meget livskraft, trods jeg har overlevet incest, omsorgssvigt og vold, fordi jeg har boet med misbrugere. Det gjorde mig ked af det, for jeg har måtte kæmpe en vanvittig kamp for at bryde dette misbrugs mønster, og mennesker og især de unge er da ekstremt livskraftige, når de ikke behøver at bruge hash for at være kreative eller søgende i livet … Ja, det er sjældent jeg skriver til nogen jeg ikke kender, men den udtalelse ramte mig dybt i går, og måske kan du bruge min historie til at reflektere over, at hash kan være farligt for de familier, hvor misbrug har været en del af massive omsorgssvigt i generationer.”

”Kære Maria
Tak for din mail! Den har virkelig gjort indtryk på mig.
Jeg forsøger jo, når jeg udtaler mig, at være så nuanceret som muligt –
også selv om det kan være vanskeligt på nogle få minutter på tv. Alligevel
oplever jeg tit at blive mere eller mindre misforstået. Jeg bestræber mig
på ALDRIG at anbefale eller opfordre børn og unge til at ryge hash – og
jeg sagde også på TV2, at det fornuftigste selvfølgelig er IKKE at bruge
rusmidler overhovedet. Og jeg mener heller ikke, at jeg sagde, at alle
livskraftige unge SKAL prøve hash – men at mange af dem vil komme til
det, uanset hvad forældrene siger, og uanset hvad samfundet forbyder.
Derfor synes jeg, det er bedre at frigive hash, så vi åbent kan forklare
de unge om fordele og ulemper og ikke mindst de vigtigste forholdsregler,
hvis de trods alt vil forsøge sig med hash.
Jeg har samme holdning til alkohol og går ikke ind for et forbud, fordi de
unge så blot vil drikke i hemmelighed.
Med din familie-baggrund forstår jeg sagtens din angst – men gælder den
ikke også alkohol? Min fornemmelse er, at mange unge føler et stort
gruppepres ift. at drikke. Og jeg tror, at et åbent forhold til deres
forældre vil gøre det nemmere for dem at forholde sig til presset og måske
stå imod det.
Det er komplekst. Jeg bliver ramt af din – og andres – kritik af, at jeg
som en slags rollemodel for nogle unge kan komme til at stå som fortaler
for hash. Det er ikke min hensigt. Men jeg mener, at alkohol, som er
tilladt i vores samfund, anretter betydeligt større skader – og af og til
forekommer det mig hyklerisk, når forældre med en flaske rødvin i hånden
taler dunder mod hash.
Jeg må forsøge at være tydeligere med, at det er fornuftigst af helt unge
ikke at ryge hash (og drikke alkohol), men i sidste ende har både
jævnaldrende og forældre nok en større indflydelse på de unge end jeg.
Jeg ønsker dig al det bedste held og lykke i din kamp for at undgå en ny
misbruger i familien!”

”Kære Peter
Tak for dit svar, og fordi du lyttede. Du har ret i, at vi forældre og venner til de unge har den største indflydelse, og det er godt. Du står jo nok også ofte for skud for sådanne mails og kritik, fordi vi er på afstand af dig, og derfor er det jo ikke så farligt at skrive til dig. Jeg er enig i mange af de ting du nævner, at alkohol er et kæmpe problem også, og at forbud kan gøre det langt mere spændende at prøve. Jeg synes også alkohol skal nydes med måde, men hash er længere tid i kroppen, og alkohol giver ikke den samme risiko for psykoser eller angstanfald som hash gør. For stærke unge, der ikke har et sårbart sind, er risikoen måske ikke så høj, men jeg taler jo af erfaring, og meget ny forskning viser, at forældres og selv bedsteforældres psykiske sårbarhed kan vise sig i hjernen på efterkommere. Det, der skræmmer mig ved hash og narko, er den hurtige afhængighed og den risiko for at tricke en psykisk lidelse. Det gør alkohol slet ikke i samme grad. Så langt hen af vejen er vi nok enige, jeg blev bare provokeret af udtalelsen om de livskraftige unge, dér ramte du et ømt punkt hos mig.
Og med hensyn til de dobbeltmoralske forældre, de vil altid være der!!! Der må vi bare huske, at de kære unger ikke lærer af hvad vi siger, men hvad vi gør Og nogen gange gør vi forhåbentlig det rigtige.”

”Kære Maria
Tak for dialogen!
Ja, hash er jo et bevidsthedsudvidende stof, deraf dets positive virkning for mig og andre, men samme bevidsthedsudvidelse kan selvfølgelig føre til meget ubehagelige oplevelser. Tilsvarende har jeg dog set, at alkohol kan føre til, at ellers fredelige mennesker bliver aggressive og voldelige, så der er en bagside ved alle rusmidler!
Jeg synes, at vores dialog har handlet om noget meget centralt, så hvad siger du til, hvis jeg bringer nogle citater fra den – gerne uden at nævne dit navn – på min hjemmeside?”

”Kære Peter
Helt enig, og selv tak. Du må meget gerne bringe citater fra vores dialog, og rart for mig at du ikke nævner mit efternavn. Du må godt skrive Maria, hvis det gør dialogen en smule mere personlig.”