Jeg glæder mig usigeligt over på denne solfyldte bededag at bladre i det nye nummer af Christianias blad ’Ugespejlet’: Flere (selv)kritiske stemmer rejser sig i debatten, og et par af dem bruger direkte ordet ’krigszone’ om deres egen fristad. For alle os, der elskede det gamle Christiania, er det virkelig fortrøstningsfuldt at læse disse frihedens stemmer! Jeg ser frem til igen en dag at kunne gå trygt gennem Staden med mine børn i deres gulprikkede røde t-shirts.
Jeg håber, det er i orden at bringe et par uddrag fra Ugespejlet herunder – alle indlæg er skrevet af navngivne christianitter, men jeg har fjernet navnene:
Fra indlægget ‘Er Christiania stadig et kærligt hippieland?’:
”Christianias forsøg på at lokke Melodi Grand Prix publikum hertil blev et flop. En smule skudt over målet at tro at den type mennesker der tiltrækkes af dette glittershow har nogen interesse i at se et sted som Christiania. Nogle få tilrejsende havde dog fundet vejen. Jeg talte med et par af dem og fik deres syn på fristaden. De var meget skuffede. Her er ikke en venlig atmosfære og affaldet flyder over det hele. Mest skræmmende var dog de mange maskerede “banditter” der går rundt i Pusherstreet, sagde turisterne. Vi christianitter ved knapt nok selv hvem der gemmer sig bag de tildækkede ansigter (er det politiet, he he). Selv kender jeg kun et fåtal af folkene i gaden nu og synes den er værre end nogensinde i hele sin paranoide, kontrollerende stil. Money rules. Måske skulle vi snart finde vore ben igen som fristad, nu hvor det begynder at ligne en blanding af en krigszone og Strøget. Hippieånden er knapt synbar? Mange gamle nitter giver op, flytter eller drikker sig langsomt ihjel.”
”Christiania skal ikke være partyzone, tjald og druk og tivoli 24 timer i døgnet, grimt grønt lys og kriminel business. Her skal være plads til nytænkning, alternative eksperimenter, økologi, aktivisme, musik, kunst, meditation, natur, kultur og kærlige varme vibrationer. Som vores centrum nu ser ud ligner det Disneylandog paranoia. I kan ikke slå os ihjel, det kan vi selv! Tid til at kigge os selv i spejlet og gøre op med de værste tendenser der han sneget sig ind de sidste år af vores stolte historie. Og nej, ingen skal true os til at ikke åbent at skrive og sige vores mening. Christiania er (øh…var?) også et demokrati hvor ytringsfrihed og debat råder. “If you want to live outside the Law, you got to be honest”(Bob Dylan). Har vi købt Christiania eller solgt ud af vore idealer?”
I et andet andet indlæg står der bl.a.:
”Den anden beretning, der kommer fra en cykelejer, der bliver mødt med tilråb og trusler, fra en vagt/soldat/håndlanger i Pusherstreet, fordi han prøver at parkere sin cykel (foran et billede/facademaleri??) op ad Operaens facade, han ender med at parkere sin cykel rundt om hjørnet, men kun for at blive mødt med dæk, der er skåret op, da han senere henter sin cykel.
Det er da bare for meget, og som Christianit gennem 37 år, vil jeg simpelthen ikke være med til stiltiende at finde mig i den behandling og voldspsykopatiske undertrykkelse af mine medmennesker. Jeg synes det er på tide at Christiania tager styringen med Pusherstreet, det kan bare ikke være meningen, at vi skal ligge under for deres tyranni! Jeg er så træt af alle de maskerede personer, der fiser rundt dernede, hvor mange af dem er egentlig christianitter? Jeg synes det er på tide, at vi føjer en ny regel til de andre vi har, og som jeg også synes vi skal gøre en indsats for at håndhæve: Ingen rygmærker, ingen våben, ingen hårde stoffer, ingen vold eller trusler; INGEN MASKEREDE, medmindre det er Fastelavn eller der er maskerade! Jeg tror, at hvis det er christianitter, der sådan går maskeret rundt, har vedkommende virkelig en fejlagtig opfattelse af hvad Christiania er! Det er en fristad, hvor enhver frit kan udfolde sig under ansvar for fællesskabet og uden, at man med sin opførsel generer andre mennesker! Personligt føler jeg mig krænket og dybt generet, når jeg går gennem Pusherstreet og møder dem der er maskeret. Det er på høje tid at visiger STOP! Til sidst ville jeg bare ønske, at hash blev legaliseret, at det var tilladt at dyrke sin egen pot og at vi derfor kunne afkriminalisere Christiania og hundredetusinder af rygere og at fristaden kunne få lov at blomstre uden lyssky personer! Lad os få glæden og frisindet igen!”
Fra indlægget ’Som at bo i en krigszone’:
”Lørdag i største ’myldretid’ kl 14 kommer i fuld fart på cykel en maskeret person forbi indkøberen/lege-pladsen og med et anråb om at kunne komme forbi, da vi var nogle der tydeligvis stod i vejen.
Søndag formiddag, på cykelvogn, igen en maskeret person – meget hurtigt gennem Langgaden og med kurs Nordområdet.
Onsdag den 12 maj – maskeret mand i Mælkebøtten ved omkring 16 tiden, han råbes an og vender senere tilbage – til mit hjem og vælger på en meget aggressiv måde at oplyse at det er hans eget valgt og ret at gå maskeret.
Jeg finder det langt ude at børn, beboere og vores gæster skal konfronteres med at nogle har valgt at gå tildækket på en måde der lægger op til magt og dermed frygt.
Jeg finder det fuldstændig uacceptabelt at mennesker der besøger CA og som kommer til at overskride, de af Gaden selvbestaltede regler, skal svines til og søge tilflugt forskellige steder. Og det er fuldstændig uden skelen til om det er 14 årige unge, midaldrende kvinder, et ungt kærestepar der ”ligner strømere” eller udenlandske turister, retorikken og tonen er så hård at det kun skaber frygt.”
”At komme hjem på CA efter mørkets frembrud og blive mødt af maskerede mænd er i høj grad utrygt.
Er det det billede CA vil have udadtil, at Gaden er en flok maskerede voldsbøller, der truer dem der ikke lige har styr på reglementet, og som vi ikke engang har mulighed for at kalde til et voldsfællesmøde, fordi vi ikke kan se hvem det er der er voldelig. Ok, så har vi tvunget af omstændighederne ikke fotograferet eller løbet i gaden – men er det Gaden der skal bestemme hvornår vi må tale i vores mobiltelefoner eller hvordan vi færdes når vi bevæger os rundt?
Jeg synes det er utrygt og trist at færdes i et miljø der lugter af vold, og jeg kan ikke engang undgå det ved at holde mig væk fra Gaden, for I er også ude i områderne og en enkelt har valgt at opsøge mit hus for at påberåbe sig sin ret. Kan det ikke stoppe og kan I, i Gaden ikke forsøge at tale pænt til de mennesker der af den ene eller anden grund ikke har den adfærd I har befalet – I kunne f.eks. bede om hjælp til at få nogle andre kommunikationsværktøjer end dem I anvender nu, så kunne alle leve eller færdes fredeligt og trygt på CA.”
(Alle uddrag fra Ugespejlet nr. 19.)