Hvad er egentlig et mediestunt? Og er det godt eller dårligt? Jeg har spekuleret en del over spørgsmålet den seneste uge, hvor især folk omkring Christiania har antydet, at min udmelding om, at jeg ikke tør skrive en bog om Pusher Street, blot var et ’mediestunt’ for at reklamere for min nye bog.
Forleden aften spurgte jeg to gode venner, Poul Rasmussen og den ti-femten år yngre Tobias Bojlén, og de havde to vidt forskellige synspunkter (måske generationsbetinget?): Poul mente, at et mediestunt oftest blev udført som PR-trick af personer, der havde rent kommercielle motiver. Mens Tobias mente, at et mediestunt kunne være et udmærket middel til at få opmærksomhed om en vigtig sag. I løbet af aftenen blev de to enige om, at der utvivlsomt findes både udmærkede og stærkt tvivlsomme mediestunts.
Lad mig supplere med lidt baggrundsfakta: Torsdag den 24. april sendte Gyldendal ’Nakkeskuddet’ ud til pressen. Stik imod mine forventninger reagerede ingen i første omgang på mit kapitel om den farlige bog. En uge senere blev jeg interviewet om ’Nakkeskuddet’ til Jyllands-Posten af Jesper Stein Larsen, som til sidst nævnte, at han ville lave en nyhed på dét med Pusher Street. Nyheden fyldte hele forsiden af avisen næste dag, og da jeg stod op ved ottetiden, var der allerede ti forespørgsler om interview på min mobil.
Pludselig var min udmelding blevet en nyhed. Jeg fræsede rundt fra radio- til tv-studie, et DR-filmhold ventede, da jeg kom ud fra TV2’s bygning, og på vej i taxa fra det ene til det næste hørte jeg tilfældigt i en radioavis, at et par borgerlige politikere havde taget sagen op i Folketinget – med de mest misforståede og forvrøvlede begrundelser. Sidst på dagen var min familie blevet noget utrygge ved den store virak, og jeg sagde nej tak til at slutte aftenen i Deadline. Og har siden takket nej til at være den store debattør i denne sag.
Så hvad i alverden er et mediestunt?
Poul og Tobias har i øvrigt lavet denne lille film – og flere følger:

Godkend venligst marketing-cookies for at se videoen.