I går var jeg til foredrag i Albertslund, hvor Bo Weimann – engang den vigtige ‘Stemmen’ i mine bøger om Blekingegadebanden – gjorde en undtagelse og fortalte om sit liv og sine forbrydelser.
En fyldt sal lyttede intenst til en mand, der fortalte om en erkendelsesproces, som han mente ville fortsætte resten af hans liv. Og jeg tror ikke, jeg var den eneste, som gik hjem med stor respekt for et menneske, der har påtaget sig en af de sværest tænkelige opgaver her i livet: At tage sit ansvar på sig, når man har gjort alvorlig skade på andre – og tilmed gøre det i fuld offentlighed.
Stemningen mindede mig om den, jeg oplevede i onsdags i Politikens Hus, da seks BZ’ere vandt en tilsvarende respekt fra en anden propfyldt sal, da de fortalte helt åbent om deres oplevelser i BZ-fællesskabet i de samme år af 80’erne.
Læs mere om Blekingegadebanden her.
