Terrassen på åben psykiatrisk afdeling Rigshospitalet
Terrassen på min åbne afdeling på Rigshospitalet med Søren Magnussens nybagte pandekager og smoothie, en del af hans projekt ‘Frirum i psykiatrien’. Foto: Søren M.
I tirsdags blev jeg udskrevet fra Rigshospitalets psykiatriske afdeling efter syv ugers indlæggelse.
Efter mange måneders depression er livslyst, nysgerrighed og glæde langsomt vendt tilbage.
Depressionen sneg sig ind på mig i det tidlige efterår 2017. I begyndelsen genkendte jeg oplevelsen fra tidligere i mit liv, men efterhånden blev min tilstand alvorligere, end jeg nogensinde havde prøvet før, og allerede midt i november talte flere fagfolk om, at jeg måske skulle lade mig indlægge. Jeg vægrede mig og ville hellere klare det selv, men jeg blev mere og mere sort i hovedet – og et stykke inde i januar besluttede mine nærmeste at få mig indlagt på Rigshospitalets lukkede afdeling.
De første dage var jeg meget, meget syg, kan jeg se i dag. Jeg var ikke alene lammet af svær depression, men også af voldsom angst.
Overlægen anbefalede ECT-behandling, bedre kendt som ‘elektrochok’, som jo ikke har det bedste ry, men jeg indvilgede, ikke blot nølende, men faktisk temmelig rædselsslagen…
I dag kan jeg fortælle, at jeg i løbet af ikke meget mere end to ugers ECT-behandling på nærmest mirakuløs vis bevægede mig ud af den sorteste depression – og jeg så siden det samme ske for andre patienter.
Efter fire uger på den lukkede afdeling blev jeg overført til en åben afdeling og genvandt i løbet af et par uger de fleste af mine kræfter.
Jeg føler en stor taknemmelig over for hospitalets kompetente læger, et omsorgsfuldt personale, fine medpatienter, min superkvinde af en vedholdende kærlig kæreste, vores seje samboer og børn og mine børns mor plus de genuint sødeste venner, man kan have. Jeg tror faktisk, at jeg på en eller anden vis er blevet klogere af denne tur gennem mørket – og i hvert fald mere følsom (for nu ikke at sige decideret rørstrømsk).
Jeg vil vende tilbage til Rigets psykiatriske afdeling, ikke kun fordi jeg er blevet tilbudt et toårigt forløb med samtaler og terapi, men også fordi jeg har lovet kloge Søren Magnussen, som jeg har talt med i timevis under hele indlæggelsen, at give ham en hånd med hans projekt ‘Frirum i psykiatrien’. Meget jordnært og særdeles vigtigt går projektet ud på at skabe lyspunkter på de psykiatriske afdelinger med musik, bøger, planter, æbleskiver og friskpresset juice.

Ovenstående opslag fik på min Facebook-væg over syv hundrede kommentarer, som kan læses på min profil.