Bogen indeholder Peter Øvig Knudsens portrætsamtaler med hans egne yndlingsforfattere: Henrik Nordbrandt, Suzanne Brøgger, Søren Ulrik Thomsen, Peter Laugesen, Villy Sørensen og Inger Christensen.
Med udgangspunkt i forfatternes bøger bevæger samtalerne sig fra litteraturens verden og ind mod forfatternes egen – barndommen, angsten, kærligheden.
Peter Øvig Knudsen skriver i forordet blandt andet:
“Allerede som stor dreng og ganske ung mand læste jeg, blandt meget andet, Villy Sørensens historier og Suzanne Brøggers bøger. Forfatterne blev tidligt forbilleder, og jeg slugte deres værker på divanen, mens min mor pegede bebrejdende ud i solskinnet. Til gengæld blev min lyst til at læse digte stort set frataget mig af entydigt analyserende dansklærere, og jeg måtte en tur rundt om musikken med Pia Raugs indspilning af digte fra Inger Christensens Det og især Lars Hugs udgave af Søren Ulrik Thomsens Cityslang for at få ørerne op for poesien. Henrik Nordbrandts digte var de første, som gik ind gennem øjnene, og Peter Laugesens var de første, jeg grinede af.