Omslag: Christian Ramsø
Omslag: Christian Ramsø
Pot er de tørrede blomster fra hampeplanten, som i årtusinder er blevet nydt over hele verden for sin euforiserende og bevidsthedsudvidende virkning.
”Jeg har røget pot i over 45 år, og jeg har i stigende grad undret mig over, hvor lidt mange mennesker ved om cannabis, også på trods af at de selv ryger det. Ofte kender folk ikke forskel på de forskellige former for cannabis, de ved meget lidt om risikoen, og hvordan man ryger mest sikkert.
Jeg skriver om mine egne glæder ved at ryge dansk dyrket pot – euforien, det kreative boost, sanseudvidelsen og den spirituelle åbning. Men jeg har også selv oplevet angstanfald, og jeg opsøger den videnskabelige forskning for nærmere at undersøge farerne ved at ryge cannabis – hashpsykoser, misbrug og sløvhed.”
Bogen fortæller hampeplantens historie, fra kineserne opdagede dens bevidsthedsudvidende effekt for fem tusinde år siden, og hvordan den i de følgende årtusinder bredte sig over hele kloden. Og frem til at hippierne i slutningen af 1960’erne gjorde cannabis populær i den vestlige verden.
”Undervejs i min research blev jeg også interesseret i, hvordan cannabis blev forbudt. Og til min store overraskelse opdagede jeg, hvordan det verdensomspændende forbud mod cannabis blev grundlagt af en amerikansk narkochef på racistiske løgnehistorier om ’primitive folkeslag’ og afroamerikanere, der gik amok på ’dræberurten’.
Herhjemme har forbuddet betydet, at produktionen af cannabis er overladt til kriminelle bander, som har udviklet afsindigt stærke og farlige produkter.”
Øvigs lille bog om pot er en personlig historie om at dyrke sin egen mindre farlige hamp. Om at ryge den på måder, der mindsker risikoen for at lide overlast. Og om at passe på dem, man ryger sammen med.
Det racistiske forbud
Anmeldelser
”Øvigs bog bliver så dejligt surrealistisk, at rusen og bevidsthedsudvidelsen genopstår på siderne”
”Peter Øvig deler gavmildt ud af egne erfaringer fra mange år som potryger og hampedyrker, men går også advarende frem i sin nye hybridbog, der genåbner vigtige diskussioner”
”Bogen virker lødigt og sagligt oplysende for folk, der har ringe eller dårlige erfaringer med at ryge pot ... og bogen er også interessant for os andre”
”Jeg kan godt kan se charmen ved Øvigs flowerpowerpotbog. Den rummer masser af livsvisdom, og jeg tror på hans projekt”
”Øvigs lille bog om pot læses som en slags livsstilsvejledning i, hvordan stor en kreativ, social og åbenbart også erotisk gevinst, pot kan være i livet”
”Der er noget lidt forfriskende, egentlig, ved en 64-årig hippie, der skriver indsigtsfuldt og erfarent om glæderne ved beruselse.
Man får jo helt lyst til en joint.”
”Øvig besynger Øvig lystfuldt cannabissens bevidsthedsudvidende fortræffeligheder som feststarter, arbejdsredskab og afrodisiakum, mens han også pligtskyldigt fortæller om, hvor galt det kan gå, hvis man ender i et misbrug”
”Øvig er en af vore bedste formidlere på skrift, og han har for længst slået sit navn fast”
”Det er som om Øvig har samlet al det der er nødvendigt at vide om potrygning i Danmark i en enkelt bog”
”En bog der burde blive husstandsomdelt ... For folk ville selv kunne tage stilling til emnet på et reelt oplyst grundlag”



