Under besættelsen likviderede modstandsbevægelsen omkring fire hundrede danskere, som de mente udgjorde en trussel for modstandskampen. Likvideringerne har siden været tabuiseret og hemmeligholdt, og derfor vakte Efter drabet offentlig debat, da den udkom første gang i foråret 2001.
Siden udgivelsen har Peter Øvig holdt foredrag om emnet på biblioteker, højskoler m.m. over hele landet – i nogle tilfælde sammen med modstandsfolkene.
En revideret udgave af bogen blev i 2002 udgivet i hardback. Andenudgaven er suppleret med et efterskrift, som blandt andet fortæller om de mange modstandsfolk, pårørende til dræbte og øjenvidner, der efter at have læst bogen henvendte sig med nye historier og spørgsmål.