• om øvig
  • bøgerne
    • Øvigs lille bog om pot
    • Dem der ikke tier
    • Jeg er hvad jeg husker
    • Min mor var besat
    • BZ
    • Nakkeskuddet
    • The Danish Case
    • Hippie 1
    • Hippie 2
    • Blekingegadebanden 1
    • Blekingegadebanden 2
    • Birkedal
    • Hilsner fra klovnen
    • Efter drabet
    • Passioner
    • Min generation
    • Børn skal ikke lege under månen
  • foredrag
  • kontakt
  • om øvig
  • bøgerne
    • Øvigs lille bog om pot
    • Dem der ikke tier
    • Jeg er hvad jeg husker
    • Min mor var besat
    • BZ
    • Nakkeskuddet
    • The Danish Case
    • Hippie 1
    • Hippie 2
    • Blekingegadebanden 1
    • Blekingegadebanden 2
    • Birkedal
    • Hilsner fra klovnen
    • Efter drabet
    • Passioner
    • Min generation
    • Børn skal ikke lege under månen
  • foredrag
  • kontakt
Omslag: Christian Ramsø
Tove og Margit (2. række tv. og mf.) på Solgården i Tarm, 1974.
For otte-ni år siden fortalte en god ven, Hans Horst, mig om de tilsyneladende organiserede seksuelle overgreb, han og andre børn havde oplevet på børnehjem rundt i landet. Trods en vis modvilje imod at bevæge mig ind i mørket, besluttede jeg, at det var nødvendigt at lytte til de stemmer, så historien kunne blive belyst. Børnehjemsbørnenes åbenhed var et lyspunkt sammen med historien om den nu 88-årige psykolog Oskar Plougmand, der i 1970 blev ansat i Børneværnet som tilsynsførende med børnehjemmene. Det var Hans Horst, der præsenterede mig for Oskar i 2016 og forklarede, at han var en danmarkshistorisk helt, nemlig ”vor tids Peter Sabroe”. Som den første nogensinde begyndte Oskar at tale med børnene, ikke som hidtil kun med forstanderen, når han tog på inspektionsbesøg, og dermed opdagede han nogle af de massive overgreb. Eksempelvis var det Oskar, der afslørede de tragiske forhold på det i dag mest kendte af børnehjemmene, Godhavn.
hør uddrag
køb bogen
Omslag: Christian Ramsø
Tove og Margit (2. række tv. og mf.) på Solgården i Tarm, 1974.
Sammen med tidligere børnehjemsbørn og -ansatte fortæller jeg de grusomme historier og forsøger at give rum for de hjerteskærende samtaler, når ofrene bryder tavsheden og med store psykiske omkostninger fortæller om det mest skamfulde.
Efter flere års research har jeg valgt at fokusere på to langvarige og særligt gruopvækkende begivenhedsforløb, som formentlig (desværre!) ikke er så enestående endda:
Dels historien om det missionske børnehjem Solgården i Tarm, hvor forstanderen i over 25 år konsekvent misbrugte pigerne. Dels historien om Det Kongelige Opfostringshus i nordsjællandske Hellebæk, hvor skolens socialrådgiver og flere af lærerne i en tyveårig periode misbrugte drengene, blandt andet under bedøvelse.
I begge tilfælde har et stort antal mennesker, dels lokalt, men også i Luthersk Missions ledelse og i den tilsynsførende magistrat i Københavns Kommune kendt til misbruget, idet både børn og ansatte anmeldte det. Men anmeldelserne blev alle afvist og undertrykt.
Dem der ikke tier handler om betydningen af at få talt om det skamfulde og traumatiserende, der er overgået børn i statens varetægt, og om ikke at vende ryggen til, når overgrebene finder sted.
Bogen udkom 29. september som både papirbog, ebog og lydbog. Jeg har som sædvanlig selv har indtalt lydbogen, der kan streames på din foretrukne platform fra 29. oktober.
 

Pressen skriver


nyheder.tv2.dk
Podcast: "Pædofile drev børnehjem i årtier"
Lyt til TV 2s nyhedspodcast ‘Dato’, hvor Peter Øvig fortæller om forstanderens seksuelle overgreb på børnehjemmet Solgården i Tarm.

youtube.com
Peter Øvig om overgreb på danske børnehjem
Det var langt fra kun drengene på Godhavn, der i statens varetægt blev udsat for mishandling og overgreb.

jyllands-posten.dk
Børnehjemsbørn blev givet til voksne på et sølvfad
I sin research til “Dem, der ikke tier” har Peter Øvig siddet med stakke af papirer, der mest af alt ligner scener fra en gyserfilm. Men undervejs stødte han også på en 88-årig helt.
hør uddrag
køb bogen

Anmeldelser

politiken.dk
♥️♥️♥️♥️♥️
“Tove kunne høre, når ’Plejefar’ voldtog hendes søster: Peter Øvigs bog er i særklasse hårrejsende”
“Med sin nye bog minder Peter Øvig os om, at vold og seksuelle overgreb fandt sted på danske børnehjem helt op til 1980’erne. De benhårde førstehåndsberetninger giver tabu og fortielse kamp til stregen.”
weekendavisen.dk
“Indiskutabelt årets vigtigste udgivelse”
“Man kan godt parkere ord som barsk, styg og grum - de slår ikke til. Peter Øvig har skrevet en bog, der vil skabe samfundsforandringer og afføde undskyldninger og tilbundsgående undersøgelser.”
kristeligt-dagblad.dk
★★★★★
“Tårerne pressede sig på, da anmelderen læste Øvigs nye bog”
“Peter Øvigs nye værk om seksuelle overgreb på børnehjem er gribende og uomgængelig dokumentarisme med høj litterær kvalitet. Værket viser ham som en stor forfatter ... noget af det mest relevante og fængslende, man kan bruge sin læserenergi på... fremragende, gribende og uomgængelig.”
information.dk
“Peter Øvigs bog om seksuelle overgreb på børnehjem er et lysende vidnesbyrd”
“Bogen bringer et tabuiseret emne frem på en omsorgsfuld måde, men handler mere om det fællesskab, der er opstået mellem ofrene og dem, der endelig lyttede. Den vil ikke bare fortælle om menneskelig fejhed og systemers svigt, den vil fortælle om menneskelig styrke og fællesskabers betydning.”
berlingske.dk
★★★★★
“Benhård læsning: Man burde give 1.000 stjerner til Peter Øvigs afslørende bog om de misbrugte børnehjemsbørn”
“Øvig har skrevet en bog, der er lige så hamrende vigtig, som den er voldsom svær at kapere. Bogen er ikke bare modbydelig, den er også varm og rørende, og fuld af fællesskab, venskab, kærlighed, optimisme og livsmod.”
pov.international
“Peter Øvig afdækker rædselsvækkende overgreb i danske børnehjem i ny bog • POV”
“Peter Øvig er en af vor tids største danske forfattere. Hans tekster er letlæselige og oser af stor betydning, ja, de gør mere end det, for der står også en masse mellem linjerne. Det er der, hjertet banker, og derfor virker hans sprog så stærkt på os. Peter Øvig gør historierne levende, så de står foran os i al deres gru. Det er fremragende gjort.”

Privatlivspolitik

Facebook Instagram

© 2025 Peter Øvig. All rights reserved

Webmaster – hej@juliesecher.dk

 

Loading Comments...