Sammen med tidligere børnehjemsbørn og -ansatte fortæller jeg de grusomme historier og forsøger at give rum for de hjerteskærende samtaler, når ofrene bryder tavsheden og med store psykiske omkostninger fortæller om det mest skamfulde.

Efter flere års research har jeg valgt at fokusere på to langvarige og særligt gruopvækkende begivenhedsforløb, som formentlig (desværre!) ikke er så enestående endda:
Dels historien om det missionske børnehjem Solgården i Tarm, hvor forstanderen i over 25 år konsekvent misbrugte pigerne. Dels historien om Det Kongelige Opfostringshus i nordsjællandske Hellebæk, hvor skolens socialrådgiver og flere af lærerne i en tyveårig periode misbrugte drengene, blandt andet under bedøvelse.

I begge tilfælde har et stort antal mennesker, dels lokalt, men også i Luthersk Missions ledelse og i den tilsynsførende magistrat i Københavns Kommune kendt til misbruget, idet både børn og ansatte anmeldte det. Men anmeldelserne blev alle afvist og undertrykt.

Dem der ikke tier handler om betydningen af at få talt om det skamfulde og traumatiserende, der er overgået børn i statens varetægt, og om ikke at vende ryggen til, når overgrebene finder sted.

Bogen udkom 29. september som både papirbog, ebog og lydbog. Jeg har som sædvanlig selv har indtalt lydbogen, der kan streames på din foretrukne platform fra 29. oktober.