Foto: Henrik Saxgren
Foto: Henrik Saxgren

Egentlig ville jeg gerne bare have researchet lidt i stilfærdighed for at finde ud af, om det er en god idé at skrive en bog om bz’erne i firserne. Emnet ligger jo, synes jeg, i fin forlængelse af mine andre bøger om frihedskæmpere, idealistiske bander, hippier og andre oprørere gennem Danmarks-historien.

Men allerede inden, jeg har besluttet mig, har dele af den snart tredive år gamle bevægelse rejst sig til oprør mod min bog!

Derfor vil jeg gerne forklare lidt om mine foreløbige tanker – og min baggrund for at overveje at skrive en bz-bog.

 

Om mig selv: I første halvdel af firserne, samtidig med bz’s start i København, var jeg (efter en tid som KAP-marxist) græsrodsaktivist i Århus i et miljø af anarkister, husbesættere og andre gør-det-selv-oprørere. Jeg var med til at starte bl.a. græsrodsradioen Radio Århus og den lokale afdeling af Rock mod Racisme, som i København havde bz’ere blandt sine aktive.

Midt i firserne flyttede jeg til København og kom bl.a. i bz-Ryesgade, hvor min bedste vens kæreste boede.

Efter Journalisthøjskolen arbejdede jeg fra 1987 gennem fem år på månedsbladet Press, som var vores eget blad med masser af fællesmøder, og som var et nabomiljø til bz med mange person- og kæreste-tråde på kryds og tværs. I dag er gamle Press-folk stadig mine nærmeste venner, og min faste kritik- og læsegruppe på de seneste fem bøger er alle tidligere Press-journalister (Morten Bohr, Ulrik Dahlin og Jakob Gottschau).

Jeg betragter bz som min egen generations vigtigste oprørsbevægelse, og jeg har i mange år vidst, at jeg på et eller andet tidspunkt gerne ville skrive en bog om bevægelsen.

 

Om bogen: Grundlæggende forestiller jeg mig at bruge samme metoder som i mine tidligere dokumentariske bøger: Masser af interview, masser af kilder, masser af research. Og så finde ud af at skrive den historie, som JEG synes er vigtig.

Det behøver langt fra at være den historie, jeg fra begyndelsen har i hovedet – da jeg gik i gang med Hippie-researchen forestillede jeg mig en lys og visionær kærlighedsbog, men virkeligheden var mere kompleks, og jeg blev nødt til foruden det hvide bind 1 også at skrive om de mørkere sider af oprøret i det sorte bind 2.

Dog er der sket noget efter ’Hippie’: Jeg har skrevet bogen ’Nakkeskuddet’ om min arbejdsmetode, min etik og de værste konflikter, jeg gennem femten år har haft med mine kilder. Den afgørende erkendelse i bogen handler om, at vi alle mere eller mindre omskriver vores egen erindring om vores rolle i fortidens dramaer – og at jeg som dokumentarist derfor risikerer at bygge på sand, når jeg baserer mine bøger på kildernes erindring.

Den erkendelse må jeg tage højde for, når jeg skriver min næste bog. Jeg må på en eller anden måde gøre det tydeligere, at bogen er baseret på folks subjektive erindringer.

Derfor har jeg ingen idé om at skrive den ultimative bog, BOGEN, om bz. Af bogens form må det fremgå, at hver enkelt bz’er vil have sin egen historie at fortælle.

 

Om modstanden: Allerede i begyndelsen af juni – da bz-bogen blot var én blandt flere mulige idéer i mit hoved – udsendte en anonym gruppe bz’ere en erklæring, hvori de advarede alle bz’ere mod at tale med mig, fordi min mission ifølge dem var ”at fortælle bedste-borger Danmark hvorfor det er godt at de ikke flipper ud og forlader den slagne middelvej”.

Hele erklæringen og en af mine hippie-kilders modindlæg kan læses via dette link:
http://oevig.dk/hippien-og-de-autonome/

Da jeg for et par uger siden indledte min idé-research med at kontakte forskellige bz’ere, som jeg selv eller mine venner kendte, viste det sig, at der havde bredt sig den opfattelse, at jeg ville skrive en helt forkert historie om bz. Samtidig begyndte gamle bz’ere at advare hinanden mod mig på forskellige Facebook-sider.

Jeg kunne bl.a. læse, at jeg i masser af tilfælde har misbrugt og fordrejet mine kilder. Jeg kender selv til ét tilfælde, hvor en kilde bagefter har beskyldt mig for at misbruge hende, selv om hun faktisk på forhånd havde redigeret og godkendt hele det kapitel i ’Hippie 2’, som handler om hende. Det er selvfølgelig et ærgerligt tilfælde – som jeg har skrevet grundigt om både i ’Nakkeskuddet’ og i en kronik:
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1829431/hvem-ejer-historierne/

Men jeg har på den anden side hundredevis af kilder til mine bøger, som aldrig har givet udtryk for, at de følte sig misbrugt eller fordrejet.

Jeg kan selvfølgelig have fortrængt nogle eksempler, men så mind mig gerne om dem.

I alle tilfælde tilbyder jeg altid kilder, at de kan gennemlæse og i samarbejde med mig omarbejde de afsnit, hvor de selv fortæller. Og hvis vi ikke kan blive enige om teksten (hvad jeg faktisk – så vidt jeg husker! – aldrig har oplevet), så kan de helt trække deres fortælling ud af manuskriptet.

 

Efterlysningen: En del bz’erne har de seneste uger givet udtryk for, at det sikreste ville være, at bz selv skrev bogen. Bz’erne har allerede skrevet en hel stak bøger om sig selv (stakken ligger her på mit skrivebord), og endnu flere bøger fra deres hånd ville naturligvis være velkomne.

Men jeg har meget svært ved at forstå den holdning, at kun bz’ere kan skrive om bz. Det ville jo umuliggøre al journalistik, dokumentarisme og historieskrivning.

Heldigvis begyndte nogle gamle bz’ere allerede efter erklæringen i juni og igen efter de seneste ugers Facebook-skriverier at henvende sig til mig med besked om, at de gerne vil fortælle deres egne historier.

Jeg håber, at der ude i verden er endnu flere bz’ere, som også mener, at en bz-bog, skrevet af mig, kunne være interessant at læse for både jer selv og resten af verden. I så fald I er meget velkomne til at kontakte mig på Facebook eller på:

http://oevig.dk/kontakt/