HIPPIE

Tre år og 74 dage der forandrede Danmark

Omslag:
Foto: Gregers Nielsen
Design: Christian Ramsøe

På en sandet og forblæst mark i Thy forsøgte tusindvis af unge hippier i sommeren 1970, at skabe et nyt samfund med totalt demokrati og frigjort lyst. Eksperimentet, der varede i 74 dage, blev kulminationen på tre års bevidsthedsudvidende oprør – indledt over hele den vestlige verden med Summer of Love i 1967 med Love-Ins, beat, hash og lsd. Mens ungdomsoprøret for Blekingegadebanden blev en voldelig kamp mod magthaverne, ville hippierne frigøre sig selv og skabe en ny og kærligere verden.

Dag for dag fortæller Peter Øvig Knudsen historien om det store eksperiment i Thy. For de fleste deltagere blev de tre år og 74 dage et euforisk højdepunkt i deres liv. For nogle endte det i nedtur med druk, junk, sindssyge og drab.

Paul Hammerich udnævner i sin danmarkskrønike Thylejren sommeren 70 til – sammen med Besættelsen og Genforeningen – at være en af de tre vigtigste begivenheder i det 20. århundrede. Hippiernes oprør forandrede vores måde at leve på for altid..

Anmeldelser

“Vi kan nyde den detaljerede, mangestemmige, koncist velskrevne beretning og ligefrem tage bad i de mange stemmer, som her kommer til orde, og som hinsides alle magtkampe bevidner, hvor fantastisk det var, hvad der skete den sommer.”
Erik Skyum-Nielsen,
Information

“Hvad man måtte have glemt, bringer Peter Øvig Knudsen til lysende live igen i et brag af en bog.”
Egon Kjøller,
* * * * * * Nordjyske

“Velskrevet, kølig og informationsmættet … en afdæmpet hyldest til den experimenterende og glade, naive og egoistiske, farverige og hedonistiske side af ungdomsoprøret, et værdigt modbillede til 68-marxister, blekingegadebanditter og al deres væsen.”
Frederik Stjernfelt,
Weekendavisen

“En bevidstudvidende oplevelse af, at det en af de vigtigste begivenheder i det 20 århundrede … ’Hippie’ vil vise sig ganske umulig at komme uden om.”
Mette Højbjerg,
* * * * Politiken

“De første 500 sider er yderst velskrevne. Man sluger dem som en god roman og venter åndeløst på fortsættelsen.”
Kurt Simonsen,
* * * * * Ekstra Bladet

“I sin første hippiebog viser forfatteren dyb respekt for kilder og suveræn sans for detaljen.”
Søren Kassebeer,

* * * * * Berlingske

Bogtrailer

Godkend venligst marketing-cookies for at se videoen.

Uddrag

Uddrag af lydbogen

Godkend venligst marketing-cookies for at se videoen.

Besøg arkivet for hippienu.dk

I arkivet er der også adgang til alle filmene og billederne, der blev delt/lavet i forbindelse med udgivelserne. Det var dengang Facebook var et relativt nyt fænomen, og det blev da også et af værktøjerne til at samle de forskellige historier i bøgerne. Facebook kommentarerne fra dengang (på hjemmesiden), som også kan læses i arkivet, blev et samlingssted for hippiehistorier. På den ene side hjalp de nye sociale medier med tilblivelsen af bogen, men på den anden side endte det med, at både Facebook og Apple censurerede begge hippiebøger. Og sådan står det stadig til den dag i dag. Det kan du læse mere om på siden for The Danish Case.