I november 2016 døde Peter Øvigs mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han nu kunne skrive en bog om sin deprimerede mor – og om at være barn af en psykisk syg. Også bogens titel stod straks lysende klart for ham: Min mor var besat.
I de følgende måneder gik Øvig i gang med det dokumentariske arbejde som så mange gange før. Han opsøgte sin mors barndomsveninder og naboer, sin søster og andre familiemedlemmer. Ligesom han talte med morens læge og psykolog og bad om aktindsigt i hendes journaler fra psykiatrisk hospital.
Planen var nøgternt at undersøge morens liv og årsagerne til hendes depressioner, og bogen kunne samtidig give et billede af de mange traumatiske hemmeligheder bag de pæne facader i forstadens parcelhuskvarterer.
Men noget begyndte at gå i skred i forfatteren.
Da han læste sin mors psykiatriske journaler, genkendte han noget i sig selv, og et mørke rullede ind over ham. To måneder senere måtte han indstille arbejdet med bogen, da han oplevede en voksende angst for, at hans mors depressive dæmon ville besætte ham – og at hans døde mor kaldte ham til sig fra mørket på den anden side.
Endnu et par måneder senere, i januar 2018, blev Peter Øvig indlagt på lukket, psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet.
Da han efter syv elektrochok blev udskrevet, havde han ændret syn på både sin mor og sig selv.
Min mor var besat fortæller et stykke danmarkshistorie: Om den generation af kvinder, der trods begavelse og drømme blev husmødre, før kvindekampen slog igennem. Og om de børn, der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer og omverdenens mening var vigtigere end børnenes trivsel.
Bogen udkommer 8. maj som både papirbog, lydbog og e-bog.
Læs mere på bogsiden.