Tage Skou-Hansen Testamentet dokumentarfilm Lars von Trier Øvig

Forfatteren Tage Skou-Hansen er hovedperson i ‘Testamentet’.
Foto: Mogens Kristensen

Forfatteren Tage Skou-Hansen var et naturligt valg, da Lars von Trier og jeg skulle finde en person, der ville kunne fortælle noget væsentligt ud fra sit eget liv: Han er ikke blot en af det 20. århundredes største, danske forfattere – han har også i særdeleshed taget del i sin tid og skrevet skarpt om den, lige fra han som ung valgte at blive frihedskæmper under Besættelsen og siden skrev romanen De nøgne træer om netop de oplevelser.
Trier og jeg havde i halvfemserne lavet dokumentar-serien Marathon for DR med 24 timer lange interviews med markante danskere. Bagefter udviklede vi idéen til Testamentet, hvori en vigtig person skulle dele sine centrale livserfaringer – og filmen måtte først vises, når den pågældende var død.

Efter Tage Skou-Hansens død i november, 90 år gammel, kunne Testamentet vises på tv på DRK for første gang søndag den 20. december – og filmen kan streames på Filmstriben.

I oktober 2002 tilbragte jeg og et filmhold tre dage på førstesalen af Tage Skou-Hansens villa i Egå nord for Århus. Med stor ærlighed og selvironi fortalte forfatteren om nogle af de største oplevelser og traumer i sit liv: Om dengang hans far, bankdirektøren, blev fængslet for bedrageri, og historien blev holdt hemmelig for sønnen. Om dengang han mistede sin egen søn under tragiske omstændigheder. Og om netop selv at have været indlagt med en alvorlig depression.
Selvfølgelig fortæller Tage Skou-Hansen også om sin tid som frihedskæmper, og han bryder tabuer, når han – som den eneste modstandsmand, jeg har mødt – fortæller om den unge mands glæde ved at ”smadre” noget. Han er også bedre end nogen anden, jeg har talt med, til at forklare om motiverne for at gå i livsfarlig frihedskamp: Grundene er ikke rationelle, selv om der findes masser af gode, rationelle grunde, men det afgørende valg træffes fra ”et hårdt sted” i kroppen på én selv, fortalte Skou-Hansen.

Lars von Trier satte de filmiske rammer: Både under optagelse og klipning fulgte vi nogle af de samme minimalistiske dogmer, som han satte for Marathon-serien: Optagelserne skete hjemme hos hovedpersonen, og vi inddrog kun elementer – for eksempel fotografier og musik – som i forvejen var til stede, og som personen selv valgte Under klipningen måtte kun bruges optagelser fra selve samtalerne, og alle klip i tid blev markeret med sort skærm.
Det er ikke en film med hurtige klip og meget action. Men ved gensyn med filmen mærker jeg igen med glæde, hvordan et meget livsklogt og velformuleret menneske kan bidrage til også at gøre mig klogere, fordi han kompromisløst søger at fortælle de sandest mulige udgaver af sit livs centrale oplevelser og erkendelser.

Læs også hvad den daværende filmkonsulent, Allan Berg Nielsen, har skrevet om, hvorfor han i sin tid bevilgede støtte til filmen her på Filmkommentaren

En af Marathon-filmene med hypnotisøren Ali Hamann kan i øvrigt ses på DR Bonanza. Det var Lars von Trier, som foreslog at lave en film med Hamann, der spiller en vigtig rolle som hypnotisør i Tries anden film, Epidemic.