Mine to bøger om ‘Blekingegadebanden’ fra 2007 er i dag blevet udvalgt af en jury til at være blandt de ti bedste skandinaviske ikke-fiktive bøger i dette årtusinde – og selv om årtusindet kun er små atten år gammelt, bliver man sgu glad, når andre kan lide bogbørnene…
De ti udvalgte bøger blev præsenteret i formiddags på Norsk Litteraturfestival i Lillehammer, som udsendte ovenstående foto – med de norske udgaver af bandebøgerne midt i bunken til højre. Også to danske kolleger, Lone Frank og Tom Buk-Swienty, er med blandt de ti bedste med vægtige bøger.
Juryen skriver om Blekingegade-bøgerne (på norsk!): “1980-tallets venstreorienterte terrorcelle Blekingegadebanden får her sin grundige kartlegging: fra ideologiske røtter til brutale aksjoner til avsløring og dom – muliggjort av at en av de sentrale deltagere fungerer som kilde. Formidlet med en spenningskurve som aldri lar leseren i ro.”
Læs mere om bøgerne her: Blekingegadebanden.
Følg tråden
4 Kommentarer
Nyeste