BLEKINGEGADEBANDEN

Den hårde kerne

Omslag til 1. udgave
Design: Ida Balslev-Olsen

Blekingegadebandens historie fortsætter op gennem firserne med en stribe danmarkshistorisk store røverier som julekuppet i Daells Varehus og rullestolsrøveriet i Herlev. Samtidig overvåges gruppens medlemmer gennem alle årene af efterretningstjenesten – uden at blive afsløret eller anholdt.

I 1983 er kriminalpolitiet således tæt på at opklare gruppens røveri mod en pengetransport i Lyngby. Men efterforskningen bliver stoppet fra højeste sted i Justitsministeriet.

I de følgende år planlægger bandens hårde kerne at kidnappe en svensk milliardærsøn for at skaffe 300 millioner til palæstinenserne, mens de samtidig registrerer og overvåger Israel-støtter og fordækte topfolk i dansk erhvervsliv.

Andet bind af Peter Øvigs dokumentariske beretning kulminerer med en detaljeret kortlægning af den et år lange planlægning af bandens mest berømte kup, røveriet mod Købmagergades postkontor i København i november 1988. Selve røveriet følges minut for minut, frem til en ung politibetjent bliver ramt i hovedet af en vildsvinekugle fra et oversavet jagtgevær.

Anmeldelser

”Peter Øvig Knudsen har med sine nu to bøger på tilsammen over 900 sider skrevet et stykke samtidshistorie af enestående kvalitet … Sit store materiale udnytter Øvig til at skrive en djævelsk dokumentar, hvor han fører os gennem de spektakulære begivenheder med en lammende autenticitet.”
Bo Maltesen,
Politiken

”En dokumentarisk beretning forfinet til noget nær det fuldendte. Det er historieskrivning på højeste niveau og dertil stærkt underholdende … Det er ganske enkelt en fantastisk historie, som er fantastisk fortalt.”
Peter Nielsen,
Information

”En inciterende og tankevækkende fuldendelse af krøniken om Blekingegadebanden … Øvig har renset sit sprog helt ned til det dokumentarisk minimale, og det virker rasende godt.”
Frederik Stjernfelt,
Weekendavisen

”Peter Øvig Knudsens blændende fortalte storværk om Blekingegadebanden … Fortsat er én af de store styrker i Øvigs fremstilling – ud over hans evne til at genfortælle sin dokumentation litterært – at han ikke afsiger nogen form for kendelser eller gætter på sandheder.”
Jakob Levinsen,
Jyllands-Posten

”Så klinisk, så detaljefikseret, så refererende – og samtidig så medrivende og chokerende … en fantastisk bog, der kalder på et efterspil for PET og måske endda for tidligere toppolitikere og embedsmænd.”
Henrik Hoffmann-Hansen,
Kristeligt Dagblad

”Peter Øvig Knudsen har i sine to bøger, brillant og med dramatisk nerve, beskrevet Blekingegadebandens aktiviteter … en godt fortalt journalistisk beretning, der dirrer af dramatik og nye oplysninger.”
Bent Blüdnikow,
Berlinske Tidende

”Mere spændende end ’Forbrydelsen’ på DR1 … eminent tilrettelagt, vældig spændende og rigtig velskrevet bog om et sociologisk fænomen, vi kan genfinde i dag. Topkarakter.”
Per Pilekjær,
Nordjyske Stiftstidende

”Peter Øvig Knudsen skriver historie med bogen om Blekingegadebanden. Den er djævleblændt spændende fortalt … Det er et stort drama der foldes ud, som foregik det i forgårs.”
Jens Nauntofte,
P1, Danmarks Radio

”Glæden, Gudinde besyng, må have grebet Gyldendal, da Peter Øvig Knudsen afleverede sit manuskript til anden del af årets store bogudgivelse om Blekingegadebanden … Det er en imponerende og kulegravende bedrift.”
Kirsten Jacobsen,
Journalisten

“Jeg ville ønske, at jeg havde skrevet andet bind af Peter Øvig Knudsens Blekingegadebanden. For den sags skyld ville jeg også ønske, jeg kunne have skrevet første bind. På grund af Øvigs skrivekunst og hans research. Det er investigative reporting på internationalt plan.”
Herbert Pundik,
Politiken

Uddrag


“Lobeliavej”
(side: 651-676)

Uddrag af lydbogen

Filmen baseret på bogen

Seneste indlæg fra bogens blog

x
Følg på FB